Jeg har egentlig vidst det laenge, og de seneste aars udvikling i brunch-standarderne i Kobenhavn har cementeret min holdning: Den bedste brunch i Koebenhavn finder man i Helsingoer, naermere betegnet hos Madam Sprunck. Deres brunch er hoej kvalitet over hele linjen, stemningen er i top, personalet venligt og imoedekommende, og priserne er ogsaa acceptable. Og saa har de aabent om soendagen. Saa der mangler bare een ting: at de flytter til Koebenhavn.
Cafeen ligger i et gammelt bindingsvaerkshus, i en baggaard til gaagaden. Der er to etager, hvor vi sad paa den nederste. Pladsen er lidt trang, og ikke alle pladserne er lige hyggelige. Men vi sad godt, og uden at genere eller blive genert. Og det i sig selv er stor kunst naar vi har Eike med 
Vi gik efter deres brunch, og det har to forskellige: Den gode gamle, der betsaar af de klassiske ingredienser og den lidt anderledes, der henvender sig mere til de paene pige eller vegetarerne. Med begge brunches foelger en lille flaske Looza juice og (imod traditionen i indre by!) fri kaffe og the.
Brunchene faas i to stoerrelse: Normal (130,-) og den med lidt ekstra af det hele (150,-). Cafeen har ikke noget menu-kort til boern (hvilket taeller staerkt ned, idet den ellers er meget boernevenlig), saa vi tog to store – een af hver. Hertil bestilte jeg en Latte og CLp en sort kaffe. Og Eike fik (naturligvis) ‘Apfelsapt’.
Drikkevarerne kom efter meget kort tid, og brunche efter maks 5 minutter. Betjeningen var imoedekommende og effektiv, og havde endda soerget for et boernevenligt glas til Eike (selv om det saa ud som om han drak den fineste Caol Ila med is).
Jeg fik den lidt anderledes, der indeholdt roeraeg (uden bacon!), en bagel, floedost som jeg antager er hjemmelavet, bruchetta, guacamole, tzatziki, havoerredmousse, frugt, groent i form af agurke-stave, og hjemmelavet youghurt med brombaersylt. Og der var rigeligt af det hele. Den eneste anke jeg kunne finde paa at have er, at der er ret lidt yoghurt, og at der maaske mangler lidt paalaeg til det fine broed der foelger med brunchen. For ud over floedeosten (der jo hoerer til bagelen) er der ikke noget at putte paa broedet
Det der goer denne brunch saa interessant er, at det hele er godt. Alt er af hoej kvalitet, hjemmelavet og yderst delikat. Aeggene smeltede naermest i munden, bruchettane var lune, sproede og velkrydrede med en elegance, de fleste italienske restauranter savner. Floedeosten var bloed og rund i smagen, cremet i konsistens uden at vaere kedelig. Tzazikien havde en fantasisk struktur og smag, moussen var cremet og rund med lidt bid. Bagelen var desvaerre noget koelig, men ellers af laekker kvalitet.
CLp der fik ‘Den gode gamle’ var ogsaa godt tilfreds: tallerkenen bestaar af en rigelig portion roeraeg med 3 store skiver bacon, 4 brucnh-poelser, 2-3 chicken wings, 2 bruchetta, 2 pandekager, 2 store skiver ost, 2 store stykker brie, 4 skiver spansk spejepoelse, hjemmelavet marmelade og naturligvis frugt og lidt groent pynt.
Alle elementerne var fine: baconen var sproed uden at vaere toer, poelserne var lune, saftige og smagfulde uden at vaere ubehageligt skarpe. Chicken wings er der ingen af os der spiser, men som jeg husker dem fra tidligere tider, er de laekre. Paalaegget er ogsaa af god kvalitet (selv om nogle maaske vil mene at Port Salut som skaereost ikke er et hit. Jeg elsker det!). Pandekagerne var en smule kedelige, og jeg savnede Ahornsiruppen, som jeg synes hoerer til. Men de var store og hjemmelavede. Ikke noget med faerdigkoebte dejklumper her!
Men det mest laekre er og bliver nu den marmelade, der foelger med den gode gamle. Hvad den er lavet af, ved jeg ikke. Og i begyndelsen troede jeg det var kechup (faktisk er jeg stadig lidt i tvivl, idet farven er dybroed og smagen er ogsaa soed, men det smager fantastisk paa broed og er mere klistret i konsistens — saa jeg holder paa sylt!), men jeg tvivler paa det ville have smagt godt til poelserne.
Eike elskede CLps brunch og mine agurker. Saa han fik sin egen lille tallerken og valgte og vragede blandt vores godter. Til stort fornoejelse for alle parter.
Der er elementer jeg ikke har afproevet endnu: jeg kender ikke deres holdning til the, jeg har ikke proevet deres resterende cafee-mad, og jeg har ikke set dem i en stresset periode. Men deres brunch: det er det bedste man kan unde sig selv paa en soendag formiddag. Slut oplevelsen af med en gaatur i Helsingoer, potentielt en hjemtur af Strandvejen og et smut forbi Louisiana, og saa en den soevnige soendag blevet til een lang forkaelelse.
Skal jeg give cafeen stjerner, faar deres brunch 5 ud af 6. Naar jeg sletter den sidste er det fordi der mangler muligheder for boernene (men det er en mindre anke: at betale 20,- ekstra for at et barn kan spise med og begge kan blive maette er ogsaa en fin loesning!), fordi den ‘lidt anderledes’ manglede paalaeg, fordi der var nogle enkelte ting der kunne have vaeret bedre og fordi min latte var lidt for kold da den kom.
